Jeanette Øbro

Jeg har skrevet, siden jeg var helt ung. At skrive giver mig mulighed for at forstå verden bedre.  

Som helt ung skrev jeg kun for min egen skyld, for at forsøge at fastholde og forstå verden omkring mig. Jeg skrev digte, noveller, dagbøger og lange rejsebreve. Jeg tyggede drøv på alt, hvad jeg oplevede, ved at skrive om det. 

Sammen med Ole har jeg skrevet seks krimiromaner om kriminalpsykologen Katrine Wraa. De seneste par år har jeg haft brug for at afprøve andre måder at skrive på, og det har ført til romanen En nat i august.

Jeg blev uddannet som jordemoder i 1998, men på grund af en overbelastningsreaktion kom jeg ikke i gang med at arbejde. Jeg er senere vendt tilbage til faget og har skrevet romanen En nat i august på baggrund af de oplevelser.

Jeg er uddannet i den evidensbaserede terapiform Emotions-Fokuseret Terapi og deler mit arbejdsliv mellem at skrive, at arbejde i min terapeutiske praksis og lidt som jordemoder.

Læs mere om mit terapeutisk virke på www.jeanetteobro.dk

Hvad er den vigtigste grund til, at du skriver?

At jeg ikke kan lade være. Hele arbejdet før, under og efter en romans tilblivelse er stærkt vanedannende. Det er en cyklus med vidt forskellige perioder: Først er der udviklingen af en ny historie, hvor alt er åbent, og vi researcher og taler med en masse spændende mennesker. Så kommer skrivefasen, som er utrolig indadvendt og intens, og til sidst udgivelsen, som er forløsende og udadvendt. Det er et fantastisk arbejde.

Hvem/hvad inspirerer dig?

Virkeligheden er stærkt inspirerende. Men også faglitteratur, især det psykologiske stof, er en stor inspirationskilde.

Har du nogen skriveritualer (fx lytter til bestemt musik eller sidder et bestemt sted)?

Jeg skal have ro og god mad og kaffe. Og så skal jeg ud og bevæge mig. Som tidligere danser er det værste ved at skrive og at være terapeut, at man sidder meget.

Hvilken bog (af en anden forfatter) har betydet mest for dig?

”Slottet” og ”Processen” af Franz Kafka, som jeg læste som helt ung, gjorde stort indtryk med deres fremmedgjorte og mareridtsagtige univers. “Det andet køn” af Simone de Beauvoir åbnede mine øjne for hvor dybt det ligger i vores kultur at gøre forskel på kvinder og mænd.